søndag den 31. januar 2016

31/1 - 2016

Jeg må være noget nær verdens heldigste hund!
Mig og Aksel og Far har her i weekenden lavet hegn i haven, så jeg kan rende der ned også. Der er bare så mange sjove ting der nede, som man kan undersøge og lege med. Nogen gange glemmer jeg helt at gå ind og hvile mig. Den ene dag fandt jeg også en smut vej, så kom jeg op på et tag hvor der var rigtig god udsigt, men det fik far spoleret bagefter med et ekstra hegn, totalt unfair - det var jo så sjovt.

Mens vi var i gang med at lave hegnet, havde min næse fortalt mig at der duftede af nabohunden lige på den anden side af træerne. Det gik jeg hen og undersøgte, mens far og Aksel arbejdede. Det lugter lidt som om, han er en spændende hund, men han var ikke hjemme - det er han vist ikke så tit. Far fulgte efter, så han havde nok også duftet den anden hund, fedt at han ville undersøge det sammen med mig. Jeg besluttede mig for at lege og løbe lidt (ok meget) rundt og undersøge stedet, jeg troede far var med på den - men far satte sig ned og inviterede på kiks og guffer. Nåh, så fik han lov og bestemme, når han nu har sådan noget i lommerne. Far sagde, at vi skulle gå hjem til os selv, så jeg må over og undersøge nabohaven en anden dag.


 

lørdag den 30. januar 2016

30/1 - 2016

Haha, Det her er drengehygge i vores familie! Aksel og jeg plejer at kæmpe lidt om pladsen oven på fars mave, men så kom vi lige på at vi kunne ligge sådan her, så er der plads til os begge. Fars mave dufter altid så dejligt at mad, nogen gange har han gemt lidt af frokosten til mig der, men det er også tit far der laver mad, og så kan jeg dufte det bagefter. Jeg tror nu ikke, at han putter trøjen på stegepanden, men nogen gange ser det sådan ud. Jeg er bare så sød, at jeg hjælper ham med at få det vasket af. Måske jeg snart kan tjene lommepenge lige som de store piger gør.



fredag den 29. januar 2016

29/1 - 2016

Jubii! Jeg har fået post i dag. Allerede tidligt i morges, da de alle sammen, undtagen mor, var kørt i skole og børnehave, bankede det på døren. Den søde GLS-post snakkede lidt med mig, mens mor skrev på han maskine. En kæmpe pakke stod der til mig. Nøj hvor blev jeg glad.
Den blev snuset og undersøgt, jeg prøvede at bide igennem den, for det duftede virkeligt godt. Min mor hjalp og åbnede op. Så skulle jeg lige tættere på igen. Jamen altså, hvor den bare dufter godt. Jeg fik fat i en pose med leverbider, de dufter helt specielt. Så jeg stak af med posen og legede med den. Så gik jeg han til mor, så hun kunne hjælpe mig med at åbne den. Hun siger, at jeg selv havde fået lavet et hul, så jeg fik en og smage på. Øv! ja jeg sagde øj... for den smagte ikke lige, som jeg havde forventet - så den blev altså spyttet ud igen. Min mor troede ikke, at en beagle kunne finde på det, men selvom jeg er en sulten fyr, så har jeg altså også smagsløg.
Jeg undersøgte indholdet i kassen, ihh så mange dufte! Der var en stor bøtte med pinde af noget tørret et eller andet, jeg fik lige vippet låget af med næsen. WOW en dejlig duft, dem skulle jeg bare have nogen af. Desværre var min mor hurtigere end mig, så jeg fik kun lov at få en. Men jeg glæder mig til en mere og en mere og en mere.

Mere fik jeg ikke lov at smage på, hun er streng hende mor. Eller altså, da Cille kom hjem fik hun lokket er duck-coin ud af hende, som jeg fik. Jeg fik også den lækre bamse, som der var med. Den er god at bide i.
Der var 2 af de lækre kasser i pakken, det var nemlig nogen, jeg havde vundet i en konkurrence. Så min gode ven Bastian skal have den anden. Jeg er sikker på, at han bliver lige så glad som mig.


29/1 - 2016

Det her er bare så hyggeligt. Aksel og jeg bliver bedre og bedre til at lege sammen. Og tænk at jeg har fået ham opdraget til at tage en pude og lægge sig på gulvet, så vi kan hygge sådan rigtigt. Han er slet ikke bange for mig mere, og jeg er virkeligt god til at huske at det ikke er de små fingre jeg skal bide i - nogen gange snyder jeg og bider i mors, men så kan hun jo bare finde en godbid til mig i stedet for. Smart ikk'??


torsdag den 28. januar 2016

28/1 - 2016

Jeg undskylder at jeg har været så stille de sidste par dage.
Min mor har fået lungebetændelse, så jeg har virkeligt travlt med at passe på hende. Lige så snart resten af familien er gået ud af døren, står hun op for at passe mig. Og når hun sætter sig i sin stol, så kommer jeg og varmer hende. Når vi så har siddet der et par timer, så går jeg lige ud og tisser og snuser lidt rundt. Så kan jeg lige klare at passe på hende igen et par timer, inden jeg skal spise og ud igen. Så sover jeg lidt, og så kommer de store piger hjem og leger og sørger for, at jeg ikke sover hele dagen væk.
Det er bare såå hyggeligt, men jeg savner lidt vores gåture. Mon ikke det kommer igen. Ellers må jeg tage hende med til dyrelægen, de kan vist klare lidt af hvert.


mandag den 25. januar 2016

25/1 - 2016

Se lige, ham aksel er blevet helt vild med mig - for en måned siden, da jeg flyttede her hjem, vidste jeg ikke, at det ikke var så rart for mennesker, når jeg nappede i næser, ører og tæer. Det har jeg lært nu, for de sætter mig ned på gulvet og leger ikke med mig, når jeg kommer til det. Det er altså ikke sjovt.  Så nu husker jeg det så godt, som en lille fyr kan, og vi leger bare så godt sammen.
Og når jeg nuller næse med ham her, så er det bare okay at opføre sig ordentligt.


fredag den 22. januar 2016

22/1 - 2016

Øj, Cille ha fået pakker - STORE PAKKER.. og så er hun ikke hjemme. Jeg har lovet hende, at jeg passer rigtigt godt på dem, til hun er hjemme igen. Jeg har slet ikke smagt på det lækre pap...

Det var en rigtig sød UPS-postmand, som kom med det. Han var slet ikke bange for mig, selvom jeg kom til at sige VOV, da jeg så ham. Jeg mente det heller ikke så slemt, sagde bare Hej! Ham og mor fik en lille snak om mig, inden han skulle køre igen. Han virkede som om, han hellere ville være blevet her og lege med mig - det syns jeg også, at han skulle.