Jeg blev lidt overvældet, da jeg kom fredag aften. Hera skælder altid sådan ud - og Petra og Timon giver hende ret, så jeg kom til at tisse på gulvet lige inden for døren. Men jeg glemte det hurtigt, de skulle jo lige undersøges, selvom jeg godt kunne huske dem. Allerede da mor tog mig ud af bilen kunne jeg se hvor jeg var. Det er så dejligt at komme på besøg hos Kennel Absolut Beagle og Karin og Lasse.
Det var lidt mærkeligt at mor kørte uden mig, da hun havde siddet og snakket lidt. Men så var det jo godt at jeg kendte dem, og at jeg kunne lege med min søde hunde-mor.
Jeg skulle sove i et bur ved siden af Petra's menneskemor, Karin. Hun er sød og skal have mange plutokys. Jeg er vant til at sove i bur hjemme ved mor, så det var trygt og godt. Lasse sagde, at hun snorkede så skrækkeligt, så jeg måtte ikke blive bange. Jeg tror nu, det var ham der lavede de mærkelige lyde.
Lørdag skulle vi ud og køre - de er ikke spor anderledes end mor.. Men det var nu altså meget fedt, da vi kom ud i en stor skov. Der duftede af en masse tig og dyr som skulle jagtes. Pludseligt så jeg nogen kæmpe nogen med lange tynde ben og sådan nogen spidse horn på hovedet. Jeg skædte dem bare rigtigt meget ud, så kunne de lære det..
Karin øvede lidt udstilling med mig. Jeg var bare vild med det guf, hun havde til mig. Hun sagde også jeg var en flot fyr - det ved jeg jo altså godt, men jeg blev glad for det alligevel.
Min mor kom og hentede med søndag, nøj hvor var det godt at se hende igen, bide i hendes ører og kramme lidt. Mor blev stolt, da hun fik af vide, hvor god jeg havde været til at fortælle hvis jeg skulle ud i haven, og hvor sød og rolig jeg er.
Jeg glæder mig til næste gang, jeg skal ned og passes; Men det var altså også godt, at komme hjem og sove ud og kramme med Aksel.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar