I nat har det sneet... Jeg syns det er noget mærkelig kold noget, men for at hjælp min mor prøver jeg at spise mig ej igennem det. Det virker lidt nyttesløst. Jeg forstår heller ikke helt hvorfor Aksel sidder på den fjollede tingest i stedet for at gå, jeg kan godt blive lidt bange for den. Tænk hvis den skulle fræse over mine små poter..
Mor siger, at jeg bliver bedre og bedre til at gå med om morgenen. Jeg kan i hvert fald huske, at når vi kommer til skolen, så er der nogen søde børn, jeg skal snakke med, og det er jeg god til. Jeg forstår ikke altid at pigerne ikke vil med længere, når vi er nået der til. Så kan jeg godt blive lidt ked af det. Men så kommer jeg i tanke om, at der også altid er nogen og snakke med, mens mor afleverer Aksel i børnehaven. Og bagefter er der max fart på hjem af, for så skal vi hjem og hygge-putte i mors stol.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar