Da vi først kom til Løkken, syns jeg det hele var noget træls, jeg havde jo lige være dårlig, og jeg kendte ikke lige stedet. Mor ordnede mit bur, mens Cille tog mig hen til noget græs og tisse, dejligt med lidt kold sne på næsen og frisk luft på panden. Så gik det lidt bedre.
Men sikke en dejlig overraskelse jeg fik, da vi gik ind i det store hus, der var en liflig duft, da vi nærmede os - og min næse tager altså ikke fejl. Der var hunde; ikke bare hunde - der var beagler, men endnu bedre, der var MANGE beagler. Jeg snusede lidt rundt, og så fandt vi min søster. Ej så dejligt det var og lege med hende. Hun blev moslet og kysset og nappet; hun nappede vist også i mine ører, men pyt hun må gerne. Min hundemor kom også og snakkede med os, hun er så sød. Desværre lugter hendes patter ikke længere af mælk, men jeg kan altså godt huske hvor de er, hvor lækre de er og hvordan det smager.
Da mor syns, vi havde leget nok, gik vi en tur i den bidende kulde. Der var godt nok mange hunde rundt om i byen, men det var da også det bedste ved gåturen. Det var så koldt at vente uden for med mor, da far var inde og købe nye slæder til børnene. Tosse tosse noget; de tingester kræver jo at der er sne, kulde og at man skal være uden for. Pengene var bedre brugt på hapsere til mig.
Køreturen hjem gik bedre, men hold op jeg var træt, da jeg havde fået min middagsmad, Så jeg gik i min hule og sov så længe, at mor kom og kiggede til mig et par gange. Det er godt, at jeg kan holde hende i gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar