14/1 - 2016

I dag havde vi sådan en god gåtur rund i byen og aflevere børnene. Mor roste mig så meget for, at jeg ikke havde været stædig og ikke gidet gå; jeg holder på, at det var på tide, hun lærte, at når jeg stopper,  så er det fordi jeg vil over på det andet fortov og opleve noget nyt.
Men al den ros og lige så snart vi var hjemme, lukkede hun mig i buret og gik igen. Hun sagde godt nok, at hun ville være hurtigt hjemme for det var bare et smut til lægen som er vores nabo. Og så var det at jeg blev sur; som i virkeligt sur! Jeg kan godt lugte mig frem til at der også bor vovser der inde, og dem kunne jeg da godt lege med. Det er så uretfærdigt at jeg bare skal være alene, og så går hun der over til andre hunde, og lægen har jeg altså også hilst på, han duftede dejligt og jeg hørte gdt at han nævnte noget med jagttegn til min mor. Aner ikke hvad det er, mendet lyder sjovt og det er garanteret noget der kan kaste et par godbider af sig. Det er jeg sikker på.
Men hun forlod mig, og nuvel hun var hurtigt hjemme; men der var jeg altså sur. Så jeg gad da ikke putte med hende da hun plantede sig i stuen, næh jeg gik i mit bur og så kan hun bare passe sig selv.

Okay, da jeg senere kunne dufte at der var kommet en olivers 'love in the box' til mig, så kunne jeg ikke helt lade vær med at tilgive hende alligevel. Nøj der var nogen spændende ting i; både guf og legetøj.
Min far vil garanteret påstå når han kommer hjem fra sejlads i morgen, at jeg har godbider til lang tid nu. Men hvad ved sådan nogen menneske-mænd om sådan en sag!?!?