I dag var mor og jeg ved dyrlægen igen.
Denne gang fik jeg det store sundheds tjek og vaccinationer.
Jeg kunne godt huske stedet, mor lokkede mig op på vægten lige som sidst; på en uge var jeg vokset fra 4,7 kg til 7,0kg. Den søde dyrlægedame sagde også at jeg var en fin fyr, i flot foderstand (jeg syns nu at der falder for lidt godbider af), fint tandsæt, fik ordnet negle (havde ellers glædet mig til at kennel-far skulle gøre det), fik konstateret at mit ego er tårnhøjt (hallo, jeg er BEAGLE) og så var det at hun ikke var tilfreds med mors indsats for at overbevise mig om, at det er ok at kigge på mine ører, øjne og tænder...
Men altså; jeg vil ikke.. Glem det.. Det sker ikke..
Og så var det at straffen kom... ja, jeg græder lidt, når jeg tænker på det. Hun stak mig. MED EN NÅL! dumme dumme dame. Men så var det hun stak mig en hapser, åhh mums! Og hun kom så over og snakkede med mig, det er noget jeg er glad for og så var det, at jeg tilgav hende. Af en eller anden grund ville hun alligevel lige genere mig lidt mere, nu var vi ellers lige på talefod igen, men lige pludseligt var det at hun stak en dims ind og sprøjtede medicin på i min højt elskede næse.. HALLO dame, jeg skal altså bruge den.
Det kildede og kløede, så jeg kom til at nyse, og så ville jeg altså gerne hjem; eller i hvert fald ud og advare de andre vovser, som skulle ind til de mennesker.
Da vi kom ud og min mor skulle betale (ja altså jeg syns de burde betale for mit selskab), så var det de havde pakket en stor pose med overraskelser til mig...OKAY!! jeg tilgiver.. IGEN!!!
Det var så fint; lidt mad, lidt guf, læsestof til mor, legetøj med den allerbedste PIV i og så et kæmpe stort kødben. Mor spurgte damen om jeg virkeligt måtte få sådan et stort et... MOAR!! jeg er er stor dreng. og det smager altså bare så godt.
Jeg sov godt i bilen på vejen hjem, det var alligevel lidt af en mundfuld. Aksel havde sagt til mor, at han sådan håbede at jeg ville komme og hente ham i børnehaven. Mor var sød og lod mig komme med ind. UHA! det var næsten for meget for mine ører, jeg er godt nok glad for at mor bar mig. Selvfølgeligt syns de alle sammen at jeg er über-lækker, det ved jeg jo at jeg er. Jeg kan ikke gøre for det. Men Aksel var god til at finde hans ting, så vi kunne komme ud der fra igen - næste gang venter jeg altså bare uden for.