mandag den 21. december 2015

21/12 - 2015

Åhh! ja så blev jeg da klogere...
Jeg skulle ikke blive hos min søde mor, hvor der altid er nogen og lege med, og ikke mindst frisk mælk i patterne... Næh nej, i dag kom mine mennesker og rev mig væk fra mine trygge rammer.

Bare rolig, jeg græd ikke, jeg var meget tapper. Ok, jeg indrømmer det - jeg kom til at tisse lidt da hun satte mit i et bur i en fremmed bil, jeg aldrig havde set før. Men den søde lille dreng sad ved siden af mig og snakkede med mig. Ham kan jeg godt li', jeg tror at vi kan finde på nogen sjove lege sammen, og så har han sådan nogen dejlige små fingre som jeg lige kan smage lidt på. Men når jeg gør det bliver han sur eller ked af det... det er lidt svært at finde ud af det her menneske halløj.

Da vi kom hen til deres hus, var der så mange nye dufte jeg lige skulle undersøge. Jeg blev helt svimmel og ør i hovedet. Men bare giv mig tid, så skal jeg nok få det her hjem til at dufte af mig...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar